NORDRE BEDDINGSVEJ 24, ST., 3390 HUNDESTED

SPÆNDENDE ERHVERVSEJENDOM MED BUTIK OG VÆRKSTED SAMT PANORAMAUDSIGT OVER KATTEGAT OG HUNDESTED HAVN

Går du med en iværksætter i maven, eller ønsker du at flytte dit eksisterende erhverv til et af de smukkeste og bedst beliggende lokaler i hele Nordsjælland, som i dag huser det verdenskendte møbelsnedkeri Egeværket? Så har vi et fremragende bud på en ejendom her. Nordre Beddingsvej 24 toner majestætisk frem på den yderste spids af Hundested havn og kysser nærmest vandkanten med sin forreste del. Side om side med det internationalt anerkendte glaspusteri, Backhaus Brown med ca. 75.000 unikke besøgende gæter om året, ligger denne høje, matsorte bygning i træ. Sammen med sin udseendemæssigt identiske tvilling ved siden af tiltrækker denne erhvervsejendom sig naturligt meget opmærksomhed grundet sin størrelse, beliggenhed og smukke materialevalg.

FaktaØkonomi
Sagsnr33290000011Kontantpris3.500.000,00 kr
Bebygget areal241Månedlig ejerudgift3.764 kr.

Med sit gennemgående matsorte look udvendigt opnår bygningen en stilistisk helhed og enkelthed, som vidner om æstetik og kvalitet hele vejen rundt. Bygningen er i to etager, hvoraf den øverste etage tilhører Hundested havn. Den nederste del indeholder 241 kvadratmeter og rummer derfor utallige muligheder for at indrette og udnytte pladsen, som man vil. Bygningen er underlagt lokalplan 89, som beskriver hvilke erhverv der må være i bygningen.

Der findes tre dørpartier samt massevis af vinduer, der leverer et fabelagtigt lys til stedet. Fra langt de fleste steder får man havudsigt og en allestedsnærværende fornemmelse af vand og natur. Erhvervsejendommen består af showroom og værksted. En del af værkstedet er indrettet til mødelokale med køkken, og der findes på matriklen også badeværelse. Ydermere høre der til ejendommen et depot og et top isoleret skur. Erhvervslokalet er for nuværende indrettet sådan, at showroom er adskilt fra den øvrige del af lokalet ved hjælp af et glasparti fra væg til væg. Denne væg kan fjernes, hvis køber ønsker at indrette pladsen anderledes. Fra showroomet er der adgang til det over 200 kvadratmeter store værksted, som har en rektangulær form, dog med en vinkel på den ene ende. Overalt på matriklens kvadratmeter er det kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelsesmulighederne om man ønsker at opdele lokalet eller bibeholde det store rum. Overalt er der højt til loftet samt et lyst og venligt materialevalg, der stemmer godt overens med omgivelserne. Der er opsat lyddæmpende og neutralt udseende loftplader, så støjniveauet er relativt lavt. Dette udvider den kommende ejers muligheder i forhold til, hvilken type erhverv der kan drives i disse indbydende lokaler.

De mange store vinduespartier hele vejen rundt om bygningen giver fuld valuta for pengene, hvad udsigten angår. Bygningens ene langside leverer en usammenlignelig panoramisk udsigt over Kattegat, lystbåde med bådebroer samt Rørvig på den anden side af vandet. Her er der garanti for farverige solnedgange, der efter sigende fungerer som balsam for sjælen. Så uanset om erhvervslokalet skal fungere som værksted, restaurant eller noget helt tredje, vil dette daglige syn tilføre lidt lykke i hverdagen. Fra bygningens modsatte side er udsigten bestemt også værd at nævne, for her får man et sublimt vue over havnens mange hyggelige butikker og restaurationer, Rørvigfærgens indsejling, niveauforskudte hustage, lystbådehavn og det eftertragtede naturområde omkring Skansen. Med denne beliggenhed bliver man en del af den rå natur, som bygningen befinder sig midt i. Havets brusen, mågernes skrig, skibsmasternes taktfaste melodier, bølgernes skvulp mod de små både og solens blødgørende stråler er en uforglemmelig del af denne matrikels essens.

Hundested havn er i rivende udvikling, hvor nye restauranter, butikker med lokalt håndværk og små værksteder skyder op og bidrager til det blomstrende havneliv. Her er et leben uden lige både om foråret, sommeren og tidligt efterår, hvor turister, krydstogtskibe og lokale nyder læskende drikke på kajen, besøger de autentiske butikker og indtager en frisk fiskefrikadelle med det helt rette tilbehør som afrunding på den perfekte dag ved vandet. Uden for sæsonen er der også fint liv i gaderne omkring Hundested havn og by, og nye lejemål vokser frem som en del af den succeshistorie, Hundested er. Havnen er flere gange kåret som årets havn, og man mærker tydeligt hvorfor. Stemningen her er lokal og hyggelig, og samtidig har havnen kant og udsyn mod verden. Den vidner om en fortid som aldeles aktiv fiskerihavn, hvorfra meget fiskeeksport foregik. Hundested er stadig en fiskerihavn, blot er der ekspanderet med andre former for erhverv, der giver byen og havnen det lille ekstra, som gør den så attraktiv og særlig. Der er bygget boliger helt ned til havnen, og der er lokalplaner på vej om at bygge flere boliger samt erhverv og aktivitetscenter på Nordmolen. Dette fortæller om en by i stadig udvikling, hvor der både er besøgende og lokale nok til at udvide og samtidig fortsætte den opadgående kurve.

I forlængelse af havnen ligger den populære sandstrand Trekanten, som er en af Nordsjællands bedste badestrande. Hver sommer valfarter massevis af badegæster til stranden og nyder Kattegats klare havvand, de farverige kitesurfere og udsigten til Skansen samt de smukke skrænter, der danner rammen om stranden. Hele året rundt er der udflugter til det berømte Knud Rasmussens Hus på Skansen, og ofte søger disse turister ned i byen bagefter for at fordøje de smukke naturoplevelser i selskab med en sildemad, en lækker latte eller en slendretur rundt i det hyggelige havnemiljø. Der kommer dermed besøgende på havnen hele året rundt.

Hvis man vil være med på bølgen, er denne erhvervsejendom en oplagt mulighed. Her er alle betingelser for at skabe et nyt sted til stede, og samtidig får man et kundegrundlag forærende, fordi der i forvejen er mange aktive erhvervsdrivende samt turister i byen. Kontakt os endelig for at opleve denne perle af en ejendom så tæt på vandkant og overdådige naturoplevelser som overhovedet muligt.

Kontakt os

Thomas Benzon

Ejendomsmægler MDE & Indehaver
E: tb@emgl.dk
T: 4796 1100
M: 2890 2877