Umanakvej 5 Hundested 3390

Åbent Hus MED TILMELDING 29-09-2019 10:00 - 15:00 RING 47 96 11 00 FOR TILMELDING ELLER SKRIV UNDER

x

Tilmelding til åbent hus.

Navn
Postnummer og by
Adresse
E-mail
Telefon
el.
Sagsnr. 3390-242
Adresse: Umanakvej 5 , 3390 Hundested
Kontantpris: 2.495.000 kr.
Udbetaling: 125.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift kr.: 9.960 kr.
Netto ekskl. ejerudgift kr.: 8.857 kr.
Månedlig ejerudgift kr.: 3.246 kr.
Boligareal: 132
Kælderareal: 0
Grundareal: 705
Carport / Garage: 50/ 0 m²
Rum/heraf stuer: 4 / 1
Energimærke: C
Opførelses år: 2001

HØJTBELIGGENDE, INDFLYTNINGSKLART ETPLANSHUS MED PANORAMAUDSIGT OVER SKOVEN
 
I et charmerende villakvarter tæt på både by, skov og hav ligger Umanakvej 5 godt trukket væk fra vejen og med en ugeneret udsigt over marker, hustage og skove. Huset er placeret på en bakketop, hvilket giver glimrende mulighed for at følge med i solop- og nedgange og årstidernes skiften. Så uanset om du er til vandsport, vandreture eller kulturliv, kan denne bolig og dens smukke omgivelser opfylde dette behov.
Du mærker med det samme, at du her befinder dig i et hus, der fungerer på alle planer. Det smukke hvide hus med sortglaseret tegltag er lyst og velholdt, og samtlige 132 kvadratmeter er godt udnyttet. Huset fra 2001 har en smart og funktionel planløsning, der passer perfekt til parret med 2 børn, parret med de mange hobbyer eller dem, der gerne vil have et hus, der er lige til at flytte ind i og nemt at indrette. Husets mange regulære værelser gør ejendommen særligt attraktivt, og de lyse farver og materialevalg, som huset både ude og inde er garant for, efterlader et stramt og moderne udtryk.
Du kommer ind i huset via en lys og rummelig entré med masser af plads til hele familiens sko og jakker. Når du har smidt fodtøjet, træder du ind i et vidunderligt køkken/alrum, hvor de forskellige elementer kompletterer hinanden på fineste vis. Alt er holdt i lyse farver, og de mange vinduer lader lyset strømme ind og gør boligen endnu lysere, om muligt. Det åbne køkken, som er placeret i den ene ende af rummet, fungerer som et fint supplement til spisebordsafdelingen, og man fornemmer hurtigt, at dette er husets hjerte. På grund af sin centrale placering og funktion vil du og din familie formentlig komme til at tilbringe mange dejlige timer her. Køkken/alrummet fungerer også som en slags fordelingsrum til de øvrige værelser samt til husets store stue. Ad et par små trappetrin når du stuen, som ligger i husets ene ende, og med store vindurer bliver dette rum også helt sikkert et af jeres yndlingsrum at opholde sig i. Her har du fra sofaen et skønt vue ud over hustage og skove i forskellige niveauer. En udsigt, man aldrig bliver træt af, og som snildt kan konkurrere med aftenens gode udsendelse i fjernsynet.
Fra køkkenet kommer du også til forældreafdelingen, hvor et regulært værelse med indbyggede skabe og adgang til det ene af husets to badeværelser befinder sig. Badeværelset er som resten af huset holdt i lyse farver og det primære materialevalg er lyse klinker.
Ved siden af køkkenet gemmer der sig også et fantastisk bryggers, hvor der er så meget opbevaringsplads og bordplads, at selv to familiers vasketøj ikke ville kunne fylde pladsen op. Her er egen indgang med klinkegulv, så dem med de beskidte flyverdragter eller de alt for våde våddragter ikke bliver for upopulære, når de skal ind i varmen.
I husets anden ende befinder børneafdelingen eller hobbyafdelingen sig. Her får du to store og veldisponerede værelser med masser af skabsplads. Imellem de to værelser befinder husets andet badeværelse sig, som i stil og indhold matcher det første badeværelse.
Haven understøtter husets rene stil, og du behøver ikke bruge masser af tid og energi på haven, da den har en god størrelse og en beplantning, der mere eller mindre passer sig selv. Her er sjæl og charme og masser af lækroge, der giver dig mulighed for at nyde solopgange på den østvendte terrasse samt solnedgange på den vestvendte terrasse. Haven går hele vejen rundt om huset, og her er anlagt en flisegang hele vejen rundt, hvor ungerne kan cykle, eller man kan spankulere rundt i bare tæer. På grunden finder du den skønneste beplantning af både rododendronbuske, brombær, jordbærbede samt et blommetræ. Rundt om hele haven er der plantet hæk, og skråningen er også plantet til. Dermed får du en ugeneret grund, der er nem at passe og samtidig giver et godt udsyn. Til grunden hører også en overdækket carport med plads til bil og hobbyudstyr, og hvis du mangler mere plads, kan du benytte dig af det todelte skur, som nuværende ejer har indrettet som henholdsvis cykelskur og værksted.
 
Hundested by er inde i en rivende udvikling, hvor nye restauranter og butikker med lokalt håndværk dukker op, og havnen er flere gange de seneste år blevet kåret som årets havn. Lystbåde, krydstogtskibe og sommergæster danner rammen om denne perle af en havneby, hvor stemningen er lokal og hyggelig. Havnen er kun 5-10 minutter væk til fods, og her kan du nyde solnedgange og dyppe dig i det klare havvand både sommer og vinter på den lækre sandstrand 'Trekanten'. Området lægger også op til gåture i det naturskønne område omkring Knud Rasmussens Hus, som du faktisk kan komme til ad en lille, hyggelig sti fra haven. Knud Rasmussens Hus er kun ca. 200 meter væk fra Umanakvej, så mon ikke dette bliver en af dine mange foretrukne ruter? Et godt udflugtssted er også det helt unikke havnemiljø med caféer, gode spisesteder, gallerier – og ikke mindst det lokale mikrobryggeri 'Bryghuset', Glassmedjen samt det internationalt kendte 'Egeværket'. Snyd heller ikke dig selv og dine for et besøg på den splinternye fiskerestaurant 'Knud', som allerede har høstet flotte anmeldelser og for nylig er kåret som månedens restaurant i madmagasinet 'Gastro'.
 
 

Link til Halsnæs kommunes profilbrochure: http://www.e-pages.dk/halsnaes/16/

Bestil fremvisning eller vurdering

Mægler tilknyttet denne bolig