Galgebjerggårdsvej 37 Hundested 3390

x

Tilmelding til åbent hus.

Navn
Postnummer og by
Adresse
E-mail
Telefon
el.
Sagsnr. 3390-244
Adresse: Galgebjerggårdsvej 37 , 3390 Hundested
Kontantpris: 2.100.000 kr.
Udbetaling: 105.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift kr.: 8.628 kr.
Netto ekskl. ejerudgift kr.: 7.570 kr.
Månedlig ejerudgift kr.: 1.844 kr.
Boligareal: 67
Kælderareal: 0
Grundareal: 1720
Carport / Garage: 36/ 0 m²
Rum/heraf stuer: 3 / 1
Opførelses år: 2000

SMUKT OG LYST FRITIDSHUS FRA LILJEHUSET – FÅ 100 M FRA NØDEBOHUSE STRAND
 
Leder du efter et hyggeligt og helårsanvendeligt fritidshus, der er bygget i gode materialer, optimal planløsning og få 100 m fra stranden – så har vi det helt perfekte hus til dig.
 
Det mørkeblå træhus er et Fyrbo Classic-hus der er garant for kvalitet og solide løsninger på alle planer. Huset står så flot, at man skulle tro, det blev bygget for få år siden. I 2009 gennemgik det hyggelige træhus en gennemgribende renovering, gulve, døre og køkken blev udskiftet. Ydermere blev der ved køkkenet isat ovenlysvinduer og grunden blev opgraderet med en dobbelt overdækket carport og et hyggeligt anneks, med plads til overnattende gæster. En varmepumpe blev også monteret i 2009, og sammen med radiatorer og brændeovn er der nu god mulighed for at holde varmen – selv i de kolde vintermåneder.
 
Ad en oplyst flisesti ankommer du til det hyggelige sommerhus og træder ind i entréen hvor hele huset folder sig ud for dig. De lyse farvevalg samt loft til kip giver huset et yderst lyst og imødekommende indtryk.
Til højre for entreen finder vi husets lyse badeværelse med både brus, gulvvarme og vaskemaskine. Til venstre fra entréen finder vi det imødekommende og åbne snedkerkøkken, der rummer både opvaskemaskine, emhætte og gode, nye køkkenelementer. Her kan du tilberede aftensmaden og samtidig følge med i kortspillet i stuen, da køkkenet er etableret med åben forbindelse til husets hjerte – den store spise- og opholdsstue. Husets hjerte indbyder til mange hyggelige stunder med familien og venner, eller en stille stund foran brændeovnen med en god bog og en kop kaffe. I opholdsstuen er der oven i købet en hyggelig og åben alkove, hvor der ligesom i resten af stuen er skøn udsigt over den store grønne have. Til venstre for spiseafdelingen får du to identiske og hyggelige værelser med skabsplads, dejligt lysindfald og højt til loftet.
Fra stuen har man via en terrassedør direkte udgang til haven, samt en ca. 50 m2 stor og sydvendt træterrasse med spiseplads, overdækket udekøkken og sol det meste af dagen.
 
På den 1700 kvadratmeter store grund er der anlagt yderligere en skøn træterrasse, hvorpå man kan finde lidt skygge fra solens stråler, i de varme sommerdage. Haven er ganske ugeneret, takke været de skønne træer og beplantning der omkranser grunden. Nederst i den skønne have er der bygget et hyggeligt anneks, der i farver og materialevalg matcher huset perfekt. Her er både varme, køjesenge og et toilet, så den lille hytte er oplagt til børn, børnebørn eller venner. Bag annekset er der en havelåge, med udgang til vejen og en lille sti, der på få 100 m fører dig direkte ned til stranden hvor du kan nyde en dejlig dukkert. En dejlig strand der i sommerhalvåret er livredderbemandet.
 
På grunden er der ligeledes etableret et rummeligt skur med masser af god plads til haveredskaber, græsslåmaskine mv., en dobbeltcarport samt p-plads til din trailer eller en ekstra bil ved siden af carporten. Omkring huset, carporten og terrassen er der anlagt belysning, som tænder ved mørkets frembrud, dette giver en dejlig bekvemlighed når man ankommer til huset eller skal ud og hente brænde når mørket er faldet på.
 
Området omkring fritidshuset byder på masser af smuk natur med både hav og skov inden for få hundrede meter. Nødebohuse Strand ligger mindre end 300 meter fra huset, så du kan nærmest høre havet på en god dag, der er således god grund til både at tage en morgen- og aftendukkert. I den modsatte retning kommer du ad en lille, hyggelig sti til Ullerup Skov, der befinder sig omtrent en kilometer væk. Ønsker du kultur, gode spisesteder og havnestemning, kan du nå Hundested by på cykel på cirka 10 minutter. Byen er i rivende udvikling, hvor nye restauranter og butikker med lokalt håndværk skyder op, og havnen er flere gange de seneste år blevet kåret som årets havn. Det lokale mikrobryggeri 'Bryghuset', Glassmedjen samt det internationalt kendte 'Egeværket' er også et besøg værd. Snyd heller ikke dig selv og dine kære for et besøg på den anmelderoste restaurant 'Knud' samt de små gallerier, du kan opleve hele vejen langs havnen.
Området indbyder også til naturskønne gåture ved Skansen, Knud Rasmussens Hus og autentiske Kikhavn, mulighederne er mange. En af Nordsjællands bedste badestrande finder vi også ved Hundested, nemlig "Trekanten", her kan du tage en dukkert mens du nyder synet af de smukt kalkede villaer
 
 

Link til Halsnæs kommunes profilbrochure: http://www.e-pages.dk/halsnaes/16/

Bestil fremvisning eller vurdering